Morgenmads-
traditioner

I dag ved de fleste, at morgenmaden er et måltid, man ikke bør springe over, men sådan har det ikke altid været.

Morgenmadsvaner gennem 100 år

I dag ved de fleste, at morgenmaden er et måltid, man ikke bør springe over, men sådan har det ikke altid været. Mens frokost, middage, kager og drikkelse har fået stor opmærksomhed, har morgenmaden i mange år levet en mere diskret tilværelse. Og i lang tid blev den betragtet som en tvingende omstændighed på et meget tidligt tidspunkt af dagen.

Forskel på land og by

Der var stor forskel på morgenmaden på landet og i byerne i starten af 1900-tallet. På landet stod man tidligt op og spiste derfor flere måltider. Man fik morgenkaffe før eller lige efter køerne var blevet malket og ved 8-9 tiden spiste man så en solid morgenmad. Den kunne bestå af spegesild, pølse og ost til brødet, evt. øllebrød eller havregrød og det hele blev skyllet ned med kaffe. I byerne var morgenmaden mere enkel – den bestod hos de fleste af brød med ost eller marmelade og kaffe eller te.

Mens morgenmaden som oftest var den samme alle ugens syv dage på landet og hos de dårligere stillede i byerne, var den lidt anderledes om søndagen for den bedre stillede del af befolkningen. Her bestod den af friskbagt morgenbrød fra bageren, blødkogte æg, ost og marmelade – og så blev man inspireret af eksporten af bacon til England, så spejlæg med bacon blev også en populær spise ved søndagsmorgenbordet.

Corn Flakes kommer på bordet

Indtil langt op i 1930’erne var rugbrød det almindeligste brød på morgenbordet. Herefter blev det gradvist erstattet af lyst brød. For dem med fysisk hårde jobs var øllebrød, havregrød og byggrød med mælk ofte blandt retterne på morgenbordet. Og hvis man var blandt de heldige, kom der en smørklat eller lidt margarine på grøden. Først senere – da den teknologiske udvikling satte ind og kvinderne begyndte på arbejdsmarkedet i 1950’erne og 60’erne – stod morgenmaden i højere grad på rå havregryn, Corn Flakes o.l. med mælk, som var nemt og hurtigt at servere.

Brunchen vinder indpas

I dag er det i vid udstrækning de samme typer fødevarer, danskerne spiser til morgenmad – med brød, cornflakes og müesli blandt de mest populære. Frugt og grønt fylder ikke meget i morgenmåltidet med undtagelse af juice. I weekenderne gøres der ofte lidt mere ud af morgenmåltidet, hvilket viser sig i form af friskbagt brød fra bageren, blødkogte æg, juice og et mere varieret udbud af pålæg. I de større byer er det især inden for de senere år blevet meget populært at spise ’brunch’ i weekenden, dvs. kombinere morgenmad og frokost i et måltid, hvor der så serveres alt fra brød, cornflakes og müesli til pølser, bacon, æg, frugt og juice.

Da morgenmad blev god latin

I dag lærer børn tidligt, at det er god latin at spise morgenmad hver dag, men det er faktisk forholdsvis nyt. Det var nemlig først i 1960’erne, at ernæringseksperterne rigtigt begyndte at interessere sig for morgenmåltidet. Inden da mente den kendte danske ernæringsfysiolog Mikkel Hindhede, som var leder af Statens Laboratorium for Ernæringsundersøgelser fra 1910-1932, f.eks. at det var en god idé at morgenfaste – især hvis man led af forskellige sygdomme. Ifølge ham skulle især mænd med åndeligt arbejde spise sparsomt om morgenen, dvs. 2 kryddertvebakker og en kop tynd te indtil ved 11-tiden. I 1935 kom Statens Husholdningsråd på banen og rådets anbefalinger – som især tog økonomiske og hygiejniske hensyn – var at spise få men store måltider. I 1970’erne kom så anbefalingen om, at 20-25 % af energien skulle komme fra morgenmaden – og det anbefaler Fødevarestyrelsen også i dag. Det er dog en faldende andel af danskerne, som følger anbefalingerne. I 1985 viste undersøgelsen af danskernes kostvaner, at 10 % af danskerne ikke spiste morgenmad, i 1996 var tallet steget til 16 %. Tallene fra undersøgelsen i 2001 er endnu ikke offentliggjort.

Kilde: Bente Leed, madhistoriker