Nyheder

05.10.2005
Kritik af Kellogg’s i DR’s ”Kontant”

Fødevaremyndighederne har ikke opfordret Kellogg’s til at trække produkter eller reklamefilm tilbage. Sagen er slet ikke afgjort endnu. Derfor var kritikken i DR’s ”Kontant” helt uberettiget.

TV programmet ”Kontant” i DR bragte d. 4. oktober et indslag om to verserende sager, hvor fødevare regionen i København har kritiseret Kellogg’s for vildledende markedsføring af Kellogg’s All Bran og Kellogg’s Rice Krispies Multi Grain. Programmet efterlod seerne med det klare indtryk, at Kellogg’s har undladt at rette sig efter myndighedernes påbud. Ifølge udsendelsen burde Kellogg’s bl.a. have trukket såvel Kellogg’s Rice Krispies Multi Grain som en reklamefilm for Kellogg’s All Bran tilbage. Udsendelsens fremstilling af sagen er imidlertid ukorrekt på en række punkter:

Kellogg’s har modtaget afgørelsen vedrørende to klager fra fødevareregion København i september måned. Da vi ikke er enige i Fødevareregionens afgørelse, har vi helt i overensstemmelse med fødevareloven appelleret afgørelsen. Sagerne ligger derfor nu begge til endelig afgørelse i Fødevarestyrelsen. Vi er ikke på noget tidspunkt blevet opfordret til at trække hverken produktet eller reklamefilmen for Kellogg’s All Bran tilbage. Hvad angår Rice Krispies Multi Grain har Fødevareregionen allerede i sidste uge meddelt os, at produktet naturligvis ikke skal trækkes tilbage, så længe sagen kører. Kellogg’s har med andre ord handlet helt i overensstemmelse med de påbud, vi har modtaget fra Fødevareregionen, hvorfor kritikken i TV-udsendelsen er helt uberettiget.

Efter vores opfattelse er markedsføringen af de to produkter både korrekt og i overensstemmelse med markedsføringsloven. De ernæringsmæssige egenskaber vedrørende blandt andet fiber, som vi fremhæver i vores kommunikation, er alle veldokumenterede og produkterne har en naturlig plads som en del af en god morgenmad. Vi overholder naturligvis reglerne, og vil derfor også indrette os efter den endelige afgørelse, når den foreligger.

John Buckles,
direktør for Nordisk Kellogg’s.

Vis oversigt

En god
start på
dagen?

Læs mere her

Coaching
er en
del af
kulturen

Sådan arbejder vi

Det mener vi
om markedsføring

Læs mere her