Morgenmaden har vist sig at have stor betydning for både børn og voksnes mentale ydeevne – især hvis den er rig på kulhydrater.
Det skyldes, at kulhydrater er den eneste form for energi, som hjernen kan bruge. Når man starter dagen med masser af kulhydrater fra f.eks. brød og morgenmadsprodukt, giver man derfor hjernen de bedste betingelser for at fungere.
Undersøgelser har vist, at fastende mennesker bliver bedre til at løse opgaver, når de har fået kulhydrater. Med morgenmaden brydes kroppens natlige faste, så den får ny energi. Det betyder, at man opfatter ting hurtigere, laver færre fejl og er bedre til at huske. Morgenmaden sikrer samtidig, at man føler sig mæt og således ikke bliver distraheret af sultfølelse.
Børn, der spiser morgenmad, føler sig bedre tilpasse, er mere kreative og har lettere ved at klare skoleopgaverne. Det viser en undersøgelse af nordiske børn. Internationale undersøgelser kommer frem til samme konklusion.