Hos Kellogg’s har vi reklameret for vores produkter i snart 100 år. Formålet dengang som nu er at informere om vores morgenmadsprodukter, at inspirere til en sund livsstil – og naturligvis at fremme vores forretning.
Vi forsøger så vidt muligt at tilpasse vores markedsføring til den nordiske kultur og mentalitet. Det betyder bl.a., at vi imødekommer forbrugernes ønsker efter nye produkter, herunder produkter til børn med et lavere sukkerindhold . Vi vil også i øget omfang informere om sund kost på vores pakker, og her på hjemmesiden kan man selv tjekke sin morgenmad.
Vores børneprodukter indeholder af og til legetøj. Alt legetøj i pakkerne er testet og godkendt af uafhængige sikkerhedslaboratorier, og det overholder alle nordiske og europæiske regler. Vi lægger desuden vægt på, at legetøjet kan inspirere børnene til aktivitet og/eller på anden måde fremme deres udvikling.